Proces og Metode
invokers’ model for projektstyring og udvikling tager udgangspunkt i brugeren og virksomhedens forretningsprocesser.
Interaktiv, fleksibel kravindsamling sikrer værdi fra første dag
Gennem årene har vi erfaret, at krav, behov og ønsker til systemer ændrer sig over tid – og de ændrer sig i takt med, at brugere og andre medarbejdere afprøver løsninger og får større indblik i mulighederne. Vi opererer ikke med fastlåste kravspecifikationer, for så sker der store budgetoverskridelser og forsinkelser – og forventningerne om systemets effektivitet og rentabilitet indfries ikke. Derfor anvender vi en interaktiv, løbende kravindsamling, hvor vi hele tiden er i tæt dialog med alle relevante medarbejdere i virksomheden, og bruger vores erfaring og viden til at sikre et perfekt, virksomhedsspecifikt resultat, der skaber værdi fra første dag.
Egen procesmodel
Vi har samlet effekten fra anerkendte modeller og flere års erfaring i projektleverancer i en ny interaktiv, visuel og naturlig metode. Vi afdækker ønsker, forretningskrav og behov, og vi præsenterer meget hurtigt mock-ups, use cases, prototyper og funktionsdygtige skærmbilleder. De bliver testet af brugerne – matcher det arbejdsgangen? Er det intuitivt? Kan vi automatisk hente flere oplysninger, der forkorter og forenkler opgaven? Og har man brug for alle felter, eller skal nogle af dem fjernes? Ønsker man sig andre felter og funktioner, nu hvor man prøver det i praksis?
Reaktioner, input og nye erkendelser indgår med det samme i både videreudviklingen og i en løbende og kontrolleret tilpasning af det underbyggende skriftlige kravgenereringsmateriale.

Sikkerhed for effektivitet, løsninger til tiden og overblik over omkostninger