Mød et familiemedlem fra invokers

Mød et invokers-familiemedlem

Mød Lasse. Lasse joinede invokers-familien i maj 2018 og er en af dem, der sidder og udvikler iOS baseret på SAP’s Fiori SDK for vores kunder. Han er især ekspert i at finde elegante løsninger på komplekse problemer.

Lasse er vokset op i Sønderjylland og bor nu i Aarhus med sin kone Marianne, 1-årige datter Lærke og golden retrieveren Buffy (the Vampire Slayer).

Når Lasse ikke knokler i invokers, kan man finde ham med datteren på armen eller med en craft beer i hånden, enten fra hans egen produktion eller et eksemplar af den seneste øltrend.
Herudover er Lasse netop, i anledningen af julen, netop blevet færdig med at brygge en specialøl til invokers. Vi kalder den: X-mas Thinking by invokers. 

  • Hvad er dine arbejdsopgaver hos invokers?

Jeg udvikler mobil apps, primært til iOS. For tiden for Vestas på deres Site Planner projekt, som er en iPad app, der bliver brugt til at optimere planlægningen af opførsel af vindmølleparker, især med fokus på at minimere dyre krantimer.


  • Hvordan har det været at starte hos invokers?
Jeg har fra første dag følt mig utrolig velkommen. Der er højt til loftet hos invokers, en venlig omgangstone, og man hjælper hinanden i mål med tekniske udfordringer.


  • Hvad laver du, når du ikke er på arbejde hos invokers?

Familien med datteren på 1 år får det meste af min opmærksomhed, når jeg ikke er på arbejde. Jeg får dog også tid til at lave et lille testbryg en gang imellem og er derudover frivillig i et udvalg hos den Aarhusianske non-profit bar Fairbar. 


  • Hvad er dit forhold til hjemmebrygget øl?

Jeg har brygget øl derhjemme siden 2014, og efter jeg vandt dansk og skandinavisk mesterskab i håndbrygget øl i 2016, besluttede jeg mig for at prøve at starte et lille fantombryggeri op. Det vil sige, jeg ikke ejer et bryghus, men lejer mig ind på et større anlæg, som min nabo belejligt administrerer. Opskrifterne bliver testet i små størrelser på 20L på anlægget derhjemme, inden de bliver skaleret op til ca. 400L batches.

I bedste softwarestil har jeg kaldt bryggeriet for “Agile Brewing”.



  • Facts om Lasse 
Lasse har boet og arbejdet i Zürich i 2 år, hvor han også var frivillig i IAESTE, en organisation der udveksler praktikpladser internationalt for tekniske studerende. Herudover har han spillet kortspillet Magic the Gathering i snart 20 år.