toms

Løsningen

I forlængelse af et mangeårigt succesfuldt samarbejde har invokers designet og udviklet en ny håndscannerløsning, der ikke benytter sig af middelware. Med løsningen kan Toms nu udlevere, tilbagelevere og registrere lageroptælling fra Service Warehouse. Medarbejdere, der henter reservedele eller andre materialer, registrerer selv, hvad de henter, ved at scanne en stregkode, som sidder på materialernes hylder eller skuffer. De indtaster ordrer eller omkostningssted, så forbruget lander det helt rigtige sted i Toms' regnskab. 

Teknikken 

Løsningen er bygget direkte på Toms SAP ECC system uden middleware eller store infrastrukturændringer og investeringer. SAP standardteknologi er benyttet i hele løsningen og der er valgt robuste håndscannere fra Psyion som kan tåle hverdagen på reservedelslageret. Håndscannerne har adgang til netværket via både WiFi og 3g modem via indbygget VPN i scanneren.

Resultaterne 

Den nye scanner ganske enkelt meget nemmere at håndtere for medarbejderne end den gamle. Ideen med at anvende farver og ikoner var den helt rigtige. Scanneren kunne bruges med det samme, uden træning og manualer. Løsningen er meget brugervenlig og det betyder meget for arbejdsglæden. Hele den tekniske baggrund er moderne og stabil, så det er lettere for IT-afdelingen at vedligeholde systemet. Toms behøver ikke længere at vedligeholde et ekstra system eller betale licenser til software uden om SAP.

Udfordringerne

Toms havde en løsning med håndscannere, der var baseret på middleware, det vil sige software der yder tjenester til softwareprogrammer ud over dem, der er tilgængelige fra operativsystemet. Men efter en SAP-opgradering virkede systemet med håndscannerne ikke, og man var derfor tvunget til at allokere et anseligt beløb til også at opgradere selve middleware-løsningen for fortsat, at kunne benytte de vigtige håndscannere.
invokers avatar

Birgit Hansen

SAP-konsulent i Toms Gruppens IT-afdeling, Toms



“invokers har været der for os hele vejen i implementeringsfasen. Man kan regne med dem. De har virkelig forstand på deres forretning. invokers vil da også være de første vi kontakter, næste gang vi skal have hjælp til mobile løsninger med SAP integration. De er ganske enkelt deres vægt værd i Guldbarrer, som vi siger her hos Toms.”

Om Toms

Toms er en dansk virksomhed, der blev etableret i 1924 og producerer chokolade og slik. Udover Toms, består virksomheden blandt andet af Anthon Berg, Pingvin Lakrids samt Galle & Jessen. Toms omsætter for cirka 1,7 mia. om året, har cirka 1.000 ansatte og opererer i både Danmark, Norge, Sverige, Polen, Tyskland og Singapore.