SAP TECHNOLOGY konsulenter

TIL KØBENHAVN & AARHUS

HVEM ER VI?

Vi er, helt beskedent, Danmarks stærkeste hold når det kommer til digital forretningsudvikling i krydsfeltet mellem komplekse ERP-systemer og web/mobility til nogle af Danmarks mest spændende kunder.

Vi har en medfødt begejstring for teknologi, strategi og processer – og en ambition om at skabe den optimale synergi mellem forretningen, IT og  slutbrugeren.

Vi arbejder med Design Thinking og SAP Cloud Platform som forretningsmæssigt fundament i mange af vores løsninger, men spænder teknologisk over en bred palette af kompetencer.

HVEM ER DU?

Du er en bredt funderet SAP Technology Konsulent, med en passion for at levere unikke løsninger til vores kunder, med udgangspunkt i at gøre komplicerede forretningssystemer simple og brugervenlige. 


Du har et bredt teknologisk fundament indenfor SAP, applikationsudvikling samt arkitektur og infrastruktur, og har derigennem opnået stærke kompetencer indenfor flere af følgende:

  • ABAP + ABAP Objects 
  • SAP Gateway
  • SAP Cloud Platform
  • SAP Fiori & SAPUI5
  • SAP Basis/Teknologi/NetWeaver
  • Godt kendskab til webudvikling, HTML, CSS, JavaScript

Du har erfaring med at arbejde med klassisk SAP-udvikling men ønsker at prøve at komme til at arbejde med de nye SAP-teknologier som fx

  • HANA-udvikling
  • XS/XSA-udvikling
  • HANA SDI

Du har en sund interesse for nye teknologier samt en veludviklet sans for hvornår disse bør – og ikke bør – tages i brug til størst mulig forretningsmæssig værdi for vores kunder.   

Du har evnen til, hurtigt, at tilegne dig viden om og kompetencer inden for ny teknologi, metodik og værktøj, så du kan rådgive kunden, sparre med kolleger og udvikle fantastiske løsninger med den forhåndenværende teknologi.


Da vi har internationale kunder, er det en fordel at du behersker minimum ét skandinavisk sprog og engelsk.

OM JOBBET

Vi har flere ledige stillinger og søger SAP-udviklere både til vores kontor i Aarhus og i København hvor du, som udgangspunkt, vil blive tilknyttet det ene kontor.

Du vil blive del af et stærkt og passioneret team, hvor hver enkel i teamet er specialist og hvor vi prioriterer tæt samarbejde og sparring meget  højt, både på tværs af teams og internt i teamet.

Dine opgaver og hverdage vil bl.a. inkludere:

  • Samarbejde med kunden mhp. at analysere og kortlægge krav til løsningsbeskrivelse og kravsspecifikation 
  • Udvikling af kvalitetskode og tilhørende dokumentation i overensstemmelse med udviklingsstandarder
  • Have nøglefunktion i hele projektforløbet  
  • Indgå i design-drevne udviklingsforløb
  • Support og kvalitetssikring, fx ABAP unit test

VI TILBYDER

  • Mulighed for at kunne afprøve nye teknologier og derigennem bidrage til den tekniske og faglige udviklingsretning 
  • Et dynamisk miljø i en virksomhed i vækst
  • En glad virksomhedskultur med passionerede kolleger og stærk familiefølelse 
  • En arbejdsplads med uformel omgangstone, humor og sociale arrangementer
  • Konkurrencedygtig løn med pension, sundhedsforsikring og fleksible arbejdstider 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte SAP Technologies Manager, John Stubbe: +45 3168 0131. 


Vi glæder os meget til at modtage dit cv/din ansøgning. 


Alle henvendelser behandles naturligvis i overensstemmelse med persondataforordningen og du kan læse mere om vores persondatapolitik her.

Ansøg her